Fødselsberetning, 04/2015..

Dag 1 som ung mor..

Hej alle sammen

Det var morgen, klokken var ikke mere end 7-8 stykker. Jeg skrev til min kæreste, om han snart kom ud på OUH, så vi kunne nyde dette lille skønne væsen sammen – og selvfølgelig gjorde han det. Han var næsten på vej ud af døren, for inden længe kom hans mor også, for at se hendes nye lille barnebarn.

Jeg havde ikke sovet i over et døgn – faktisk ikke siden jeg vågnede fredag morgen, men jeg var heller ikke træt! Jeg nød bare synet af det her lille smukke væsen, som lå så sødt og følte tryghed hos mig. Jeg følte lykke, glæde og var helt oppe og køre over, at ha’ fået min egen lille prinsesse, som jeg nu skulle sørge for de næste (ihvertfald) 18år!

Omkring middag kom min søde svigermor. Hun jublede og tårerne trillede kortvarigt ned af kinderne. Vi fik en god snak, hun roste mig for min måde at håndtere hele scenariet på. For den her fødsel, var jo altså ikke planlagt som en hjemmefødsel – og slet ikke uden nogle former af professionelthjælp. Men for fanden, det viser jo også bare, hvor skide sej en kvindekrop er!

Da svigermor tog hjem, fald jeg faktisk hen.. Så den måde, jeg følte mig frisk på, det var jo faktisk ikke helt optimalt. Men pludselig vågnede jeg med et sæt, og så trillede tårerne ned af mine kinder. Pludselig gik det op for mig, hvor galt det kunne ha’ gået. Tænk, hvis min prinsesse var kommet noget til. (7, 9, 13 – det var hun ikke!)

Min kæreste trøstede mig, og tog sig af vores lille pige, mens jeg prøvede at finde ro. Pludselig gik døren op, og ind kom en sygeplejerske. Hun var SÅ sød. Jeg lå på en to-mands stue, men pga. jeg pludselig var så påvirket, så fik vi stuen for os selv, og min kæreste ville blive og overnatte hos os.

Ved sen eftermiddag kom min farmor ud til os. Hun gav mig en kæmpe krammer, og roste mig til skyerne. Hun havde gaver med, og var der kort for at se prinsessen uden chokeringer.. For hende havde det også været noget af et chok, at det gik så stærkt. Hun spurgte om vi havde spist, hvilket vi ikke havde – for jeg kunne ikke lide OUH’s mad. Hun tilbød at køre på Mc.D sammen med min kæreste og hente mad til os – selvfølgelig sagde vi ja tak til den hjælp.

Vi fik spist, jeg fik ro og jeg var så glad om aften. Jeg havde snakket med en “professionel” ang. min fødselsoplevelse, og det havde hjulpet mig med at finde smilet igen. Jeg fald hurtigt i søvn, og fik mig en god nattesøvn, med få opvågninger pga. den lille skulle ammes.

Nu er der gået knap 3år, og jeg synes stadig det er vildt, at tænke tilbage på. I dag er jeg så lykkelig, og jeg kan slet ikke undvære min prinsesse. Jeg elsker hende overalt på jorden!

Xx S.

XOXO ML
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Fødselsberetning, 04/2015..